- 20. MARTS 2008: ISLAM OPFATTER YTRINGSFRIHED SOM ET KORSTOG IMOD ISLAM:
Osama bin-Laden: Muhammed-tegningerne er del af et korstog.
© Scanpix
Bin Laden lover straf for tegninger
19. mar. 2008 23.34 Udland Opdat.: 20. mar. 2008 00.23
Al-Qaedas leder Osama bin Laden advarer EU-landene om, at de vil få en streng straf for hånende tegninger af profeten Muhammed.
Det siger han i en båndoptagelse, som er udsendt i anledning af fem-året for indledningen af USA's krig i Irak.
Vrede mod paven Osama bin Laden erklærede i båndoptagelsen, at Muhammed-tegningerne er en del af et "korstog", hvor også den katolske pave Benedict den Sekstende er involveret.
Osama bin Ladens meddelelse havde overskriften "Svaret er, hvad I ser. Ikke hvad I hører".
Overbords i mangel på tro Stemmen på båndet, som formodes at være bin Ladens stemme, henvendte sig direkte til EU's "vise mænd".
Han beskyldte dem for at være "gået overbords i jeres mangel på tro" og for at have "befriet jer selv for den etikette, der gælder for diskussion og kamp" ved at have offentliggjort "disse hånende tegninger, som er den største og farligste ulykke".
Kroneløse konge Osama bin Laden, der selv er saudiaraber, angreb også sin gamle dødsfjende, Saudi-Arabiens kong Abdullah, som han beskrev som "den kroneløse konge i Riyadh".
Kong Abdullah ville på grund af sin magt over de europæiske regeringer kunne have afsluttet hele tegnings-affæren meget hurtigt, vurderer Osama bin Laden - hvilket han ikke gjorde.
Kulturelt angreb mod Islam Seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier råder danskerne til at tage Osama bin Ladens trusler alvorligt.
- Det kulturelle angreb mod Islam opfatter han som det værste, og det skal man som troende muslim forsvare sig imod, forklarer Lars Erslev Andersen til Radioavisen.
Skrevet af: Reuters/AP/Asger Røjle
- tilbage til forsiden for at blive klogere: teologen.dk |