| ||||||||||||
|
En søndag eftermiddag i juli kontaktede Annika og Peter præsten på Nordstrømø, som også er redaktør for TEOLOGEN.DK for at høre, om de kunne blive viet dagen efter i den lille romantisk beliggende Saksun Kirke Annika Johannessen er skuespiler, som i 14 har arbejdet ved DET KONGELIGE TEATER og Peter er musikforlægger i Danmark. De har kendt hinanden i 18 år, har fået 4 børn sammen og var nu klar til at blive gift. Begge bor i København, Annika er født på Færøerne og Peter er født i Danmark. Annika kom til Færøerne sammen med sin lille søn Alfred på 1½ år den 24. juni, fordi hun medvirker i optagelsen af den internationale spillefilm BUZZ ALDRIN, som får premiere i efteråret 2010. De store børn Lisa, Wiliam og Osvald var i Købehavn sammen med deres far Peter. Men de blev kaldt til Færøerne, og det har en ganske særlig grund. Mandag den 20. juli skulle filmholdet være i Saksun Kirke for at lave optagelser fra en begravelse, som finder sted i filmen. Fredag aften den 17. juli sad de i fælles vennelag, og her blev emnet brudevielse taget op. Der er ikke langt fra tanke til handling. Kirken måtte være varmet op efter optagelserne, som havde fundet sted hele dagen, og Annika og Peter, der ind imellem havde talt om at blive gift, besluttede sig nu for, at de skulle vies samme aften (mandag), hvis det var muligt. Alting er muligt for Gud, står der i Bibelen. Og ved venners hjælp og kvik ekspedition på kirkekontoret i Garnisionskirken i København og på Københavns Rådhus, hvorfra vielsesattest skulle komme. Ved hjælp af fax, internet og scanning blev det muligt at fremskaffe formalia i løbet af mandagen. Om eftermiddagen kunne præsten gå i gang med at lave bryllupstalen samt skaffe organist og ringer med kort varsel. Alt lykkedes, og det nye orgel i Saksun Kirke blev taget i brug af Johannes Mørkøre, da ringeren Poll Svárta medbragte en forlængerledning, så organisten fik ikke lang tid til at lære det nye orgel at kende. Alt var klar til "tiden" kl. 20,00. Gæsterne var kommet, kimingen lød, sangerne var klar, og preludiet begyndte i kirken. MEN DER KOM INGEN BRUD...? Alle gæsterne i kirken sad undrende og ventede på, at brudevielsen kunne begynde. Men stilheden efter preludiet blev ikke fulgt op af brudeparrets entré. Hvor blev bruden af? Præsten og Peter gik ud for at undersøge, hvor bruden blev af. Og det viste sig, at den fine "stimi" (den store flotte sølvbroche, som holder kjolen på plads i den flotte færøske nationaldragt) endnu ikke var kommet fra Tórshavn. Den højtidelige brudevielse lod vente på sig i den lille historiske "FILM KIRKE", hvor filmen BARBARA i 1996 og scener fra William Heinesens roman også er optaget tidligere. Men heldigvis kom den frem, brylluppet blev udsat i en halv time, og ventetiden for brudeparret blev så brugt til at gennemgå vielsesritualerne, som Annika endnu ikke havde haft tid til at få gennemgået, da hun hele dagen havde været optaget af at medvirke i opdagelserne i Kirken af filmen BUZZ ALDRIN. Parrets ældste datter Lisa og en veninde var brudepiger, og de store sønner William og Osvald sad spændt i kirken og ventede på begivenhederne, der fik begyndt med en halv times forsinkelse. Endelig skete der noget, det smukke brudepar kom ind i kirken med følge af brudepigerne, og sangene blev sunget, og brudevielsen kunne ske i god orden, og begge sagde med enorm sikkerhed i hjertet JA til hinanden med et "helligt kys", der på bedste filmisk vis KISS THE BRIDE fandt sted til alles glæde. Efter vielsen var der udskænkning af champagne og kransekager uden for kirken og til slut afholdtes rababerbryllup i Tórshavns rababerkvarter, hvor Annika i sin tid har trådt sine barnesko. Præsten og præstekonen sluttede dagen af som gæster ved en "lidt sen" sølvbryllup i Hvalvík. - Tilbage til forsiden - link:
| |||||||||||
| Powered by CMSimple |
| |||||||||||