TEOLOGEN.DK

- DEN FÆRØSKE KINGOSANG:

- Jesus er livets vand!

- OM DEN FÆRØSKE KINGOSANG:

Når fiskerbåden forlod landingsstedet, og man begav sig ud på det farefulde hav, hørtes under åretagene det velkendte vers: "Nu flyer jeg til din nåde", og ligeledes en takkesang, når man vendte hjem igen om aftenen, alt sammen fundet i en klippefast tro på Guds styrelsen og omsorg, som kom til udtryk under salmesangen i kirken på søn- og helligdage eller ved den daglige husandagt i hjemmene, ja de dybeste rødder i dagligdagens liv og arbejde.

Helt ind i det 21. årh., hvor Færøerne stadig er et temmelig afsides beliggende samfund, har færinger på grund af og på trods af denne isolation magtet at bevare og viderebringe en ældgammel og meget særpræget kulturarv, omfattende kvad og folkemelodier fra middelalderen, som vore nabolande for længst er gået glip af.

Om den ældste lutherske salmesang på øerne ved man, at især følgende 6 af de ældre salmebøger har været brugt:

Chr. Cassuben: Salmebog (Tusindtal) 1735, indeholder i alt 1027salmer – heraf navnet.
2. Samuel Bruun-Olsen: Den siungende Tiids-Fordriv fra 1766
Hans Thomissøns salmebog fra 1569
Erik Pontoppidans salmebog fra 1740
Kingo salmebøger
Brorsons Troens rare Klenodie samt hans Svanesang.

Thomas Kingo (1634-1703) udgav i sidste halvdel af 17. Årh. "Thomas Kingos åndelige Siunge-Koor" (1. Del i 1674, 2. Del i 1681), og man ved, at disse 2 bøger har været flittigt brugt på øerne.

Men den bedst kendte og mest anvendte af Kingos salmebøger er imidlertid "Den Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog, den såkaldte "Kingobog", som i 1699 blev forordnet til brug i alle danske, norske og færøske kirker. "Kingobogen"s salmer fandt genklang hos færingerne, som levede deres hverdag med livet som indsats. Færinger havde et sind, der var åbent for de dybe sandheder om livet, døden og evigheden, som Kingo sang om. Man regner med, at "Kingobogen" er bragt til øerne af danske præster i det 18. årh., Den blev straks hver mands eje, og den har af færingerne været brugt lige ind i det 20. årh. Dog er Kingo-melodierne ikke afgrænset til kun at omfatte salmetekster af Thomas Kingo – teksten kan være en hvilken som helst sang, hentet fra andre åndelige tekstsamlinger som den J. R. Rachløws Taare-Perse fra 1684 eller Ivar Brincks Tancke-Tøjle fra 1705 eller Petter Dass` Bibelske Viisebog og Katechismus-Sange eller senere Brorsons salmer.

Betegnelsen "Kingosang" eller "Kingotoner" dækker gamle dages eller traditionsbevidst salmesang i kirken, åndelig visesang ved husandagten eller vers med en funktion i forbindelse med fiskeri, fuglefangst, høst, bryllup, begravelse, højtider og andre af dagliglivets begivenheder.

Størstedelen af melodierne synes at være omsungne former af melodier fra det 16. og 17. årh. og de er endnu længere tilbage, blevet til "under åreslaget", hvor de rolige åretag genspejles i melodiernes rytmiske forløb.

Antagelig går nogle af melodierne tilbage til den katolske kirkesang, som folket har tilregnet sig og arbejdet videre med – salmemelodier, som hårdnakket har overlevet reformationen. De er karakteristiske for deres hyppige melismer, hvor en enkelt stavelse foredrages over flere toner (det modsatte af recitative), hertil kommer store spring af en septim eller oktavs længde samt den noget flydende rytmik, der er med til at lede tankerne hen på middelalderens gregorianske salmesang.

Desuden er det ret almindeligt med "glidetoner" eller mellemtoner i Kingosang som i anden folkemusik - toner, som godt kan spilles på f. ex. violin, men hvis de skulle spilles på klaver eller orgel, måtte spilles mellem tangenterne.

På Færøerne har der ikke været tradition for instrumenter, ikke engang rytmiske instrumenter. Sangen har derfor levet sit eget frie liv, upåvirket.

Læs artikel i Kristeligt Dagblad:

"KINGO-SANG: Kor fra den lille færøske bygd Tjørnuvik holder stadig fast i den særlige, gamle salmetradition"

http://www.kristeligt-dagblad.dk/forside/artikel:aid=104287

Tjørnuvík er den nordligste bygd på Streymoy (Strømø).

I Tjørnuvík på Nordstrømø holder det kendte KINGOKOR Kingo "i live" generation efter generation.

Fra ældgammel tid har færinger været et syngende folk. Færingers sang (kvad) kom til udtryk i livets mange tilskikkelser. Børn blev nynnet i søvn med de mange børnerim, der blev sunget til lands, og til vands til hverdag og fest, ved gudstjenesten og husandagten.

Her ses dele af Kingokorets herrer i de flotte nationaldragter, som Kingokoret har på, når de synger Kingo-sange til jubilæumsgudstjenesten i Færøernes ældste trækirke af sin art.