Religionen giver sammenhængskraft
28. jul På baggrund af Muhammed-krisen og statsministerens udtalelser om religionens rolle i det offentlige rum drog sognepræst Lisbeth Solmunde Michelsen ud på en rejse for at opsøge religionen tre vidt forskellige steder, blandt andet Færøerne, hvis kirke i morgen løsriver sig fra den danske folkekirke
På Færøerne er religionen så stor en del af livet, at biskop Jakob Joensen betegner det som ”politisk selvmord”, hvis man som statsministeren begyndte at tale om, at der er for meget religion i det offentlige rum. – Foto: Scanpix.
KIRKER I TAL:
Danmark
83 procent af danskerne er medlem af folkekirken. 2 procent går i kirke hver søndag.
Færøerne
84 procent af færingerne er medlem af Det færøske folks Kirke. 23 procent går i kirke eller til kirkelige møder hver søndag.
Frankrig
60 procent af befolkningen er medlem af den katolske kirke. 10 procent går jævnligt i kirke.
Karen Lindegaard
Anders Fogh Rasmussens (V) udtalelser om, at religion fylder for meget i det offentlige rum, satte sidste år Lisbeth Solmunde Michelsen, som er præst ved Vodskov Kirke, i gang med et studieprojekt.
Hun blev som mange andre rystet over de voldsomme reaktioner på Muhammed-tegningerne, men også overrasket over statsministerens gentagne udmeldinger – senest i Folketingets afslutningsdebat – om, at religionens rolle burde nedtones. Derfor satte hun sig for at undersøge, hvilken rolle religionen spiller i tre samfund, hun kender godt: det danske, det franske og det færøske.
– Jeg har familie på Færøerne og i Frankrig og har kunnet konstatere, at religionens rolle er vidt forskellig fra land til land. Det forekom mig at være spændende at undersøge, hvilken rolle religionen spiller i disse samfund afhængigt af, om det er et pluralistisk, sekulært samfund som Frankrig, om det er et homogent kristent, bibeltro samfund som Færøerne eller Danmark med en evangelisk-luthersk folkekirke understøttet af staten.
Lisbeth Solmunde Michelsen fik bevilget tre måneders studieorlov til formålet og valgte i den tid at opholde sig på skift i de tre lande – dels for at studere landenes kirkehistorie, dels for at interviewe nogle nøglepersoner i kirkelivet.
Første stop på rejsen var Færøerne – et samfund, Lisbeth Solmunde Michelsen har et fortroligt kendskab til, da hun selv er opvokset her. Færøerne har som Danmark en folkekirke, som godt fire femtedele af befolkningen slutter op om.
– Kristendommen ligger dybt i enhver færing. Det skyldes en stærk tradition og også naturens storhed og barskhed. Stort set alle færøske familier har mistet nogen på havet, siger sognepræsten.
Foruden folkekirken har Færøerne en lang række mindre trossamfund, så selvom sekulariseringen har holdt sit indtog, står kristendommen stadig stærkt her, fortæller Lisbeth Michelsen.
I en samtale med Færøernes biskop, Hans Jacob Joensen, fik hun indtryk af, at det ville være politisk selvmord på Færøerne at komme med udtalelser som Anders Fogh Rasmussens om at holde religionen indendørs.
– På Færøerne tager man kristendommen med ud i samfundet; man kan ikke sige, at nu bevæger jeg mig ud i det offentlige rum og lader min kristne tro blive derhjemme.
Efter Færøerne gik turen til det sekulariserede Frankrig, hvor stat og kirke har levet adskilt siden 1905, efter det såkaldte laïcité-princip. Den franske stat anerkender alle religioner, men vedkender sig ingen, hedder det. Men det er en sandhed med modifikationer, erfarede Lisbeth Solmunde Michelsen.
Hun talte blandt andet med den danske præst i Paris, Finn Egeris Petersen, og med tidligere præst i Den reformerte Kirke i Versailles, Flemming Fleinert-Jensen. Begge kunne berette om, hvordan den katolske kirke i realiteten favoriseres af staten – for eksempel ved at få støtte til vedligeholdelse af sine bygninger. Men den ateistiske stat plagierer også de kirkelige ritualer. Således har man indført en barnedåb i republikkens navn.
Trods adskillelsen af stat og kirke i Frankrig og folkekirkens særstatus i Danmark vurderer Lisbeth Solmunde Michelsen, at Danmark er langt det mest sekulariserede af de to samfund. Hun mener dog ikke, den franske model er den ideelle for samlivet mellem det verdslige og det religiøse. Hun foretrækker den danske og den færøske løsning – også selvom nogle hævder, at en uafhængig kirke ville give et større folkeligt engagement.
– Men alt tyder på, at danskerne igen stiller eksistentielle spørgsmål, hvor Gud og kirke tidligere blev forkastet sammen med andre autoriteter i samfundet. Man vender tilbage til det, man blev døbt til, vurderer sognepræsten.
Lisbeth Solmunde Michelsen påpeger, at religionen set i historisk perspektiv har bidraget til at skabe sammenhængskraft i samfundet, både i Danmark og i resten af Europa. Derfor finder hun det paradoksalt, at statsministeren beskriver religion som en trussel mod selvsamme sammenhængskraft.
– Det, jeg tror, Anders Fogh Rasmussen har ment, men ikke har kunnet tillade sig at sige, er, at islam fylder for meget i det offentlige rum. I stedet siger han ’religionen’. Konsekvensen er, at det også gælder kristendommen, som i den grad har skabt dannelse og kultur i Danmark og i resten af Europa. Forskellen på dengang og nu er, at religion i mellemtiden er blevet skrevet i flertal, siger Lisbeth Michelsen.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
SE - RAPPORT
- Tilbage til forsiden - link: 
TEOLOGEN.DK
SOGNEPRÆST LISBETH SOLMUNDE MICHELSEN´S RAPPORT